Farlige Frank hyldet i FCM

FC Midtjyllands helt store helt, Farlige Frank Kristensen, fik i går sin officielle hyldest og tak for sin mangeårige indsats. Men han fortsætter sit arbejde i klubben

19FarligeFrank..jpg

Efter 352 kampe og 133 mål indstillede farlige Frank Kristensen sidste sæson sin professionelle karriere på grønsværen. I går aftes tog han så en officiel afsked med FC Midtjyllands mange fans.

Før, under og efter kampen mod Randers FC på hjemmebanen i Herning fik Farlige Frank Kristensen både klubbens og fansenes kærlighed at føle.

- Det var vildt. Det var det, og jeg har en klump i halsen, lød det umiddelbart efter fra en meget bevæget Frank Kristensen.

Pensionist i god formDen 37-årige Thybos stop var ikke frivilligt. For det er en Frank Kristensen i lidt for god form til at gå på pension.

- Jeg havde et møde med Steinlein (Claus Stienlein, FCM's sportsdirektør, red.) lige da vi gik på ferie. Han sagde til mig, at fremover så ville der ikke blive brug for mig inde på banen, men måske mere brug for mig uden for banen.

Frank Kristensen fortsætter derfor hos ulvene på heden. Nu i et nyt job som massør og angrebstræner. Og det er et job, han ser frem til.

Betale tilbage til klubben

- Jeg kan være med til at forme de unge spillere og være med til at gøre, at de bliver rigtig dygtige angribere. Det glæder jeg mig til, at jeg på den måde kan betale tilbage.

Claus Steinlein ser frem til samarbejdet. Og han har kun rosende ord tilovers for klubbens garvede mand efter gårdsdagens rørende hyldest.

- Frank er et ikon. Han betyder alt for klubben. Han har været i klubben hele vejen igennem, er ham, der har scoret flest mål, og ham, der har spillet flest kampe. Så det er en kæmpe dag for klubben og for Frank.

2:55
En epoke er slut i Herning. Klubikonet frank kristensen har spillet 352 kampe for FC midtjylland, men stoppede karrieren inden denne sæson. Til kampen mod randers i går aftes tog klubben afsked med Farlige Frank.