Far og søn overfaldet på Thyholm

Tre mænd opsøgte de to i deres hjem i Hvidbjerg og overfaldt dem.

To mænd på 26 og 28 år er anholdt efter politiet i aftes omkring kl 22 måtte rykke ud til et overfald i Hvidbjerg på Thyholm.

Slået med baseball-bat

En 51-årig far og hans 22-årige søn blev opsøgt i deres hjem af tre personer. De slog dem begge med et baseball, og den 51-årige blev efterfølgende kørt på hospitalet, det fortæller Gert Østergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro.

Anholdte er fra lokalområdet

Politiet har anholdt to af de tre mænd, som faren og sønnen blev overfaldet af. Fordi de har slået med et bat, er de anholdt for kvalificeret og farlig vold. De to stammer fra lokalområdet, og bliver nu afhørt. Om de skal fremstilles i et grundlovsforhør er endnu ikke afgjort.