Far kører cykeltyv ned med bil

En 50-årig mand fra Skive kan se frem til en bøde for at påkøre en cykeltyv – det samme kan tyven.

090914Cykler.jpg

Tirsdag aften opdagede en 50-årig mand fra Skive, at en anden mand var ved at stjæle sønnens cykel. Faren tager sin bil og kører efter cykeltyven.
- Han får indhentet tyven og fortæller selv, at han kommer til at påkøre manden. Tyven brækker næsen og får flere hudafskrabninger, fortæller Christian Toftemark, der er politikommissær ved politiet i Skive.

Den 50-årige far ringede selv til politiet og fortalte om episoden. Både han og cykeltyven, der er en 38-årig mand fra Risskov kan nu se frem til en bøde.
- Man må ikke køre ind i folk – heller ikke selv om de har stjålet en cykel, så faren bliver sigtet for ikke at køre efterforholdene, mens manden fra Risskov får en bøde for at stjæle cyklen.

Selv om det lykkedes at stoppe tyven, så klarede cyklen det ikke – den endte med et ekset baghjul.