”Fantasiens Øje” giver børn mulighed for at udtrykke virkelighedssyn til Børnekulturnatten

De deltagende lavede blandt andet baches, hvor venindeparret Nadia og Freja lavede til hinanden.

Nadia Behrmann Bager (tv.) og Freja Brinch Jørgensen (th.) deltog i Børnekulturnatten fredag aften. Foto: Anders Davidsen

Fredag aften blev Børnekulturnatten skudt i gang i Thisted.

Den 18. udgave af Børnekulturnatten har temaet ”Fantasiens Øje”, og det er der en helt særlig grund til.

Læs også Thisted stormer frem i DI-undersøgelse: En af landets bedste kommuner at drive virksomhed i

Det fastslår Nikolai Seidelin Banke, der er torvholder på arrangementet.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi som voksne sender det signal, at kunst og kultur er vigtigt for det at være menneske. Så giver vi børnene en mulighed for at udtrykke deres syn på virkeligheden i år med ”Fantasiens Øje”, forklarer han.

Til Børnekulturnatten besøger professionelle kunstnere ugen igennem institutioner i Thisted Kommune for at udforske det kunstneriske og kreative univers sammen med kommunens børn og unge.

Nikolai Seidelin Banke er torvholder på Børnekulturnatten i Thisted. Foto: Anders Davidsen

"Best Friends Forever"

Et af fredagens arrangementer gik ud på at lave batches. Til det var TV MIDTVEST udsendte reporter til stede, hvor han snakkede med to af de deltagende.

Læs også Minister roser Danmarks håndværkslandshold: - I er det vigtigste landshold

- Vi har lavet alt muligt, hvor vi har skrevet noget på dem. Søde ting, siger 11-årige Freja Brinch Jørgensen fra Thisted, hvorefter hun kommer med et eksempel:

- Nadia har lavet en, hvor hun har skrevet ’BFF’ (Best Friends Forever, red.), fordi vi er bedste veninder. Og så har jeg lavet en med Nadias navn.

Bedsteveninden Nadia Behrmann Bager på 11 år synes, at en aften som den fredag aften er hyggelig.

Fredag bød på alt lige fra filmklub til bål i det fri, inden det sluttede af med fakkeloptog klokken kvart over ni.

03:01

Den 18. børnekulturnat i Thisted er åbnet med temaet "Fantasiens Øje".

Luk video