Fandt python-slange i toilettet

En 73-årig dame fra Ikast fik sit livs overraskelse i aftes, da hun skulle på toilettet. I bunden af kummen lå en levende python-slange. (Foto: Privatfoto)

phyton.jpg

Det blev et toilet-besøg ud over det sædvanlige, da en ældre kvinde fra Ikast i aftes skulle på toilettet. I bunden af toiletkummen lå en 1-meter lang, levende Kongepython-slange.

Kvinden fortæller til TV/MIDT-VEST hun blev meget chokeret. I første omgang kunne ikke se, hvad det var, der lå i toilettet. Hendes første tanke var derfor at trække ud i toilettet. Men da hun så de gule tern og konstaterede, det var en slange, kontaktede hun sin søn for at få hjælp.

Sønnen fik en ven til at komme til undsætning. Han kontaktede Midt- og Vestjyllands Politi, som dog i første omgang bad om et billede af slangen. Da politiet senere modtog billedet, var der ikke længere tvivl hos ordensmagten.

Politiet hentede assistance hos Aqua Park i Silkeborg, som hentede slangen. Det viste sig, at det var en beboer på 2. sal, der havde mistet sin python-slange. Hvordan slangen endte i toilettet på 1. sal hos kvinden er endnu et mysterium.