Fandt menneskeskelet på gåtur: - Det er mærkeligt

I juli måned fandt en hundelufter et lig, der havde ligget i to år i en skov i Nykøbing. Han synes, at det er besynderligt, at liget lå så længe.

Det er ikke noget, jeg har søvnløse nætter over, siger Hans Ole Hansesgaard om fundet af et lig på en gåtur. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

En dag gik Hans Ole Hansesgaard sig en tur med sin hund i Nykøbing. Hunden ledte ham væk fra stien, og lidt inde i et krat, støder de på noget. 

- Der var en teltdug, der vajede sig op. Så måtte vi lige se, hvad det var, siger Hans Ole Hansesgaard. 

Det viste sig at være et telt med et lig indeni det. Politiet fik fat i liget og sendte det til yderligere undersøgelser på Retsmedicinsk Afdeling i Aarhus. 

Læs også Hundelufter finder lig i Nykøbing

Det viste sig senere, at liget havde ligget der i to år. Og det undrer hundelufteren, at et lig kunne ligge så længe uden at blive opdaget.

- Det er mærkeligt. Det er rigtigt mærkeligt, siger Hans Ole Hansesgaard. 

Politiet ser det dog ikke som underligt, at liget endte med at ligge så længe. Der var nemlig ikke nogen sti der, hvor teltet var slået op. 

Læs også Lig i Nykøbing identificeret: Havde ligget der i to år

- Det er ikke iøjnefaldende for folk, der kommer i den skov, for de går ikke derude, hvor vedkommende er fundet. Det er ude i et krat, hvor er ikke er nogen, der går. Derfor er det ikke særligt opsigtsvækkende, siger politikommissær hos Lokalpolitiet Thisted, Jørgen Jensen. 

Ligfinderen er ikke blevet skræmt af hændelsen, og han vil sammen med sin hund gå de ture, som han altid har gået. 

01:57 Luk video