Fandt guld i Ringkøbing

En amatørarkæolog har fundet guld i undergrunden udenfor Ringkøbing. Nu skal guldet undersøges på Nationalmuseet.

100214_GuldRkb.jpg

Amatørarkæolog Allan Jensen fra Ringkøbing stødte den 12. december på et højst usædvanligt fund. 12 centimeter nede i jorden på en mark i Rindum fandt han nemlig en guldperle.

- Jeg tror, alle hår på min krop rejste sig. Det er mit livs fund - absolut, fortæller Allan Jensen stolt.

Nu skal perlen en tur til Nationalmuseet for at blive undersøgt nærmere. For der er sandsynlighed for, at den stammer fra vikingetiden.

- Det er jo ikke så tit, vi finder guld i Vestjylland. Det er endda blevet sagt, at der overhovedet ikke er guld i Vestjylland. Men det er jo ikke helt rigtigt, forklarer Torben Egeberg, der er museumsinspektør på Ringkøbing-Skjern Museum.

1:49
På en mark lidt uden for Ringkøbing er der fundet guld. Helt præcist en sjælden guldperle fra Vikingetiden. Det er en tidligere lystfisker, der har gjort det opsigtsvækkende fund: