Fandt 192 gram skunk

Under en razzia har politiet fundet en større mængde skunk i et hus på Sønderdås i Skive.

Skunk_3.jpg

Politiets flexpatrulje var torsdag på razzia på forskellige adresser i Skive. Målet var narkotika, og ét af steder var der gevinst. I et hus på Sønderdås beslaglagde de 192 gram skunk. En 22-årig kvinde, der bor i huset, erkender sig skyldig i besiddelse af euforiserende stoffer.

- Det er ikke nogen kæmpe fangst, men alligevel ret alvorlig, da skunk er noget stærkere end hash, siger Jeanette Kolding, faglig leder, lokalpolitiet i Skive.