Politiet med nye detaljer: Familiefar kørte formentlig ind i lastbil med vilje

Dagen efter trafikulykken, der kostede en efterlyst 62-årig far livet, peger politiet på, at det kan være familiære forhold, der er gået forud for ulykken.

Ambulancer og en lægehelikopter ankom til ulykkesstedet, da en 62-årig mand med sin lille søn på passagersædet kolliderede med en lastbil. Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

Mandag kort før middag kørte en efterlyst 62-årig mand frontalt sammen med en lastbil på Viborgvej ved Engesvang, mens mandens fireårige søn var til stede i bilen. Den 62-årige mand afgik ved døden, mens sønnen slap fra ulykken uden alvorlige kvæstelser.

Læs også Politi om dødsulykke: Vi efterforsker både ulykken og forløbet før

Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning, som i dag har overtaget sagen, bekræfter i dag for TV MIDTVEST, at manden formentlig selv drejede bilen over i lastbilen og på den måde forårsagede det dødelige sammenstød. Konklusionen er politiet nået frem til efter afhøringer af vidner og lastbilchaufføren selv. 

- Sønnen sad på passagersædet, fortæller Henrik Glintborg fra Midt- og Vestjyllands Politi, der var operationsleder ved hændelsen i går. Han kan ikke uddybe, hvorvidt drengen var korrekt spændt fast.

Hvad der lå forud for gårsdagens hændelser, forklarer Henrik Glintborg således om: 

- Det er svært for os at sige, hvad der helt konkret går forud for ulykken, men vi kan ikke udelukke, at der er tale om en familietragedie.

Drengens mor frygtede for hans liv

Den 62-årige og sønnen var tidligere på dagen blevet efterlyst af politiet, fordi drengens mor frygtede for drengens liv. Moren havde mandag morgen modtaget en besked fra sin mand, drengens far, om, at han ville gøre skade på drengen. 

Læs også Politi om dødsulykke: Vi efterforsker både ulykken og forløbet før

Den trussel tog politiet straks alvorligt, og der blev ledt efter faren og sønnen alle de steder, de kunne tænkes at opholde sig. Forsvaret sendte også en helikopter i luften for at hjælpe til med eftersøgningen. 

Klokken 11:43 blev eftersøgningen afblæst, da man altså kunne konstatere, at manden havde været involveret i den voldsomme trafikulykke, der havde kostet ham livet. Ulykken spærrede hovedvejen i begge retninger i flere timer.

Den 45-årige lastbilchaufføren, der kørte for Thise Mejeri, kom ikke til skade ved ulykken. 

00:57

Henrik Glintborg fortæller om politiets arbejde i sagen.

Luk video

Læs også Råbte 'jeg slår dig ihjel': 42-årig får lang fængselsstraf for knivstikkeri