Familiebil brød i brand

Politi og beredskab måtte natten til torsdag rykke ud til en brand ved et hus i Aulum.

Falck_4.jpg

Natten til torsdag måtte seks personer flygte fra deres hjem på Bakkedraget i Aulum. Familiens bil var brudt i ild, og flammerne havde fået fat i husets tag.

- De var lidt påvirkede af røgen, men ellers kom de alle ud uden alvorlige skader, siger politikommissær Bent Riber Nielsen fra Herning Politi til tvmidtvest.dk.

Brandtekniske undersøgelser tyder, ifølge politiet, på, at branden startede i bilens motor. Intet tyder derfor på, at branden skulle være påsat, lyder meldingen.