Falske brandalarmer koster kassen

1 af 2

Falske brandalarmer koster kassen

Ny analyse viser, at falske og blinde alarmtryk hvert år koster de kommunale beredskaber 8 millioner kroner.

Det er ikke gratis, når nogen ved en fejl eller for sjov udløser en brandalarm. I en ny analyse regner Beredskaberne sig frem til, at det hvert år koster 8 millioner kroner, at reagere på falske brandalarmer. 

De mange kørsler til falske og blinde alarmtryk er naturligvis slet ikke optimalt. Vi skal bruge ressourcerne der, hvor der er behov for dem

Jarl Vagn Hansen, formand, Danske Beredskaber

- Jeg er ikke overrasket over tallene, men de mange kørsler til falske og blinde alarmtryk er naturligvis slet ikke optimalt. Vi skal bruge ressourcerne der, hvor der er behov for dem, og derfor har vi en stor interesse i at få nedbragt antallet af falske og blinde alarmtryk, siger Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber og til daglig arbejder som beredskabsdirektør i Brand & Redning Sønderjylland i en pressemeddelelse. 

Alne sidste år rykkede de kommunale beredskaber ud 1593 gange på brandalamerne. Men kun i 1,6 procent af tilfældene var der brug for at slukke en brand eller risiko for brand. 

Det koster de kommunale beredskaber penge, hver gang de sender mandskab af sted. Selv om alarmen er falsk, dækker beredskaberne selv omkostningerne. 

- De mange falske og blinde alarmtryk er både tids- og ressourcekrævende for de kommunale beredskaber. Det siger Jarl Vagn Hansen. 

Alarmer sidder på institutioner

Langt de fleste af de 220.000 alarmer, er institutioner som plejehjem, skoler og fritidshjem, i ældreboliger og lager- og industribygninger. 

Kun 26 gange ud af de 1593 alarmer var der reelt en brand, som beredskabet skulle slukke. 306 var såkaldt falske alarmer 19,2 % procent – alarmtryk afgivet forsætligt med slette intentioner – mens 1261 var blinde alarmer 79,2 procent – alarmtryk afgivet ved en mennekse fejl eller et uheld. 

Læs også Barnegråd var falsk alarm

- På baggrund af tallene synes jeg godt, man kan stille spørgsmålstegn ved, om alarmtryk reelt har den effekt, vi forventede, da man indførte dem. I dag griber langt de fleste mobiltelefonen og ringer 112, når der er brand. Jeg tror, det er de færreste, der overhovedet overvejer at udløse alarmtrykket – også selv om de måske står lige ved et, siger Jarl Vagn Hansen.

- Når vi kører til blinde alarmer fra ABA-anlæg, tager vi et gebyr for udrykningen. Den mulighed har vi ikke her, for vi har ikke hjemmel til at tage gebyr for forgæves kørsler til alarmtryk. Det vil sige, at det er beredskabet, der afholder alle udgifter i forbindelse med udrykningen, også selv om der er tale om en falsk eller blind alarm, siger Jarl Vagn Hansen i pressemeddelelsen.

Beredskaberne vil nu lave en handleplan, der skal finde løsninger, der kan nedbringe antallet af falske og blinde alarmer.  

02:16 Luk video

Læs også Falsk alarm førte til anholdelse