Vil overvåge asylcenter: Falske brandalarmer har kostet center 185.000 kroner

Respekten for forbudet mod at ryge indendørs er til overse på Asylcentret på Nybo Bakke i Holstebro. Hele 37 gange kørte brandvæsenet forgæves i 2018

Foto: Arkiv

Det sker oftest midt om natten ude på toilettet. Et lille sug af en cigaret og så opstår problemet. 

Når en brandmand bliver vækket tre gange på en nat til en brand, der så viser sig ikke at være der, så koster det på motivationen.

Claus Bo Nielsen, beredsskabschef, Nordjyllands Brandvæsen

37 af de 42 alarmer Nordvestjyllands Brandvæsen sidste år kørte til Asylcentret på Nybo Bakke i Holstebro sidste år var falske. Et problem myndighederne oplever er generelt på landets asylcentre. Udover en afgift på 5.000 kroner giver det også andre udfordringer. 

Læs også Slagsmål på Holstebro Asylcenter: En anholdt

- Når en brandmand bliver vækket tre gange på en nat til en brand, der så viser sig ikke at være der, så koster det på motivationen. Selvom det er et generelt problem med den her slags alarmer, så er det her tilfælde ekstremt, forklarer beredskabschef ved Nordvestjyllands Brandvæsen Claus Bo Nielsen til Dagbladet Holstebro. 

På Asylcentret er tydelig skiltning af forbud mod rygning indendørs, udendørs er der opsat særlige rygebåde. Intet virker dog til at have haft en effekt. 

Videoovervågning sidste mulighed

I deres hjemland står der en mand med en kalashnikov, hvis man gør noget, man ikke må

Lars Vestergaard, Asylcenter Himmerland

På centeret i Holstebro ærgrer man sig naturligt over de mange alarmer. Udgiften til afgifter på 185.000 kroner sidste år går direkte fra den daglige drift. Det gode spørgsmål er, hvordan kan det være beboerne gang på gang forbryder sig mod reglerne? Oftest om natten, når det er koldt udenfor og trangen til en smøg melder sig.

Læs også 25 computere stjålet fra asylcenter

- Der er en kæmpe kulturforskel. I Danmark opfatter vi det som mega uforskammet at ryge indenfor, men sådan er det ikke i gæsternes hjemlande. De forstår ikke, at det kan være så frygteligt at ryge og at man burde skamme sig. I deres hjemland står der en mand med en kalashnikov, hvis man gør noget, man ikke må, forklarer kommunikations- og kvalitetskonsulent Lars Vestergaard fra Asylcenter Himmerland til Dagbladet Holstebro. 

Det er derfor man nu opsætter videoovervågning på gangene, så man kan se hvem, der går ind på toilettet umiddelbart inden brandalarmen går. Planen med overvågningen er, at den skyldige skal betale regningen på 5000 kroner der gives, hvis Brandvæsenet rykker ud til en falsk alarm.