Falsk dødsannonce i avisen

Falsk dødsannonce i avisen

En ukendt person har indrykket en falsk dødsannonce i Ikast Avis.

Ikast Avis politianmeldte torsdag en falsk dødsannonce. En ukendt person har i denne uges avis indrykket en dødsannonce på Birthe Troelsen Kristensen. Men Birthe Troelsen Kristensen er lyslevende, og hun ringede derfor undrende til avisens redaktion. Det skriver Aoh.dk.

Dødsannoncen er ringet ind af en person, der har opgivet falsk navn. Men Birthe Troelsen Kristensen har ikke nogen fjender, så den grove spøg kom som et chok for hende.

- Det er heldigvis ikke noget, vi har oplevet før - men en handling, vi tager stærkt afstand fra. Det er utilstedeligt, siger Steen Hebsgaard, Chefredaktør på Ikast Avis til Aoh.dk.

Ikast Avis har overgivet alle oplysninger til Midt- og Vestjyllands Politi, der nu vil undersøge sagen nærmere.