Falk Lauritsen fyrer syv medarbejdere

Det Herningbaserede rejseselskab Falk Lauritsen har i dag fyret syv medarbejdere.

FalkLauritsen_0.jpg

Centralisering af call-centeropgaver betyder, at rejseselskabet Falk Lauritsen i dag har fyret 7 ud af 28 medarbejdere. Det nye fælles callcenter er oprettet i København i samarbejde med Apollo Rejser, som ligesom Falk Lauritsen er den del af Kuoni-selskaberne. Samarbejdet indebærer også administrative opgaver.

Stadig folk og butik i Herning

Selvom Apollo Rejser og Falk Lauritsen nu arbejder tættere sammen om et callcenter, så forsikrer direktør hos Falk Lauritsen, at rejseselskabet fortsat vil have sin egen profil.

 - Vi har i lang tid kørt paralelle organisationer med vores søsterselskab Apollo Rejser, men nu har vi besluttet at sammenlægge flere funktioner, fortæller Søren Falk Laurtisen, direktør i Falk Lauritsen, og understreger, at man fortsat vil få fat i en Falk Lauritsen-ekspert eller en Apollo Rejser-ekspert, afhængigt af hvilket telefonnummer man ringer på.

Falk Lauritsen vil også fortsat have sin butik i Herning. Her finder man også funktioner som produktudvikling, marketing, presse og regnskabsafdeling.