Faldt død om på dansegulvet

Faldt død om på dansegulvet

En 49-årige mand fra Polen faldt lørdag aften død om, da han var i gang med at danse på en pub i Vildbjerg.

Politiet i Herning efterforsker et dødsfald fra Vildbjerg, hvor en 49-årig mand pludselig faldt død om på dansegulvet.

- Hans venner fortæller, at der ikke umiddelbart er nogen forhistorie i forhold til sygdomme. Så nu skal han obduceres, for det er jo ikke normalt, at en mand på 49 år bare falder død om. Vi regner med at holde ligsyn i dag mandag, siger Jeppe James Olsen fra lokalpolitiet i Herning.

Manden var igang med at danse på "Pub'en" i Vildbjerg, da han klokken 22 i følge vidner faldt livløs om på dansegulvet. I faldet ramte han en spilleautomat.

Politiet regner med, at der ligger et hjertestop eller et slagtilfælde bag dødsfaldet, men det er først sikkert, når obduktionsrapporten ligger klar.