Fakta om slagterilukningerne

De seneste syv-otte år er ni slagterier lukket i Midt- og Vestjylland.

2009:

463 slagteriarbejdere mister jobbet, når slagteriet i Holstebro bliver lukket midt i juni. I august sidste år skar Danish Crown hele natholdet væk samme sted.

2008:

I Nykøbing forsvandt 314 slagteriarbejderes job, da Danish Crown for mindre end et år siden lukkede på Limfjordsøen. Næsten samtidig lukkede Hurup Slagteri. Her blev der nedlagt 150 stillinger. Og i Skive mistede 332 medarbejdere deres job, da også slagteriet i Skive fik kniven.

2007:

120 slagterijob forsvandt i Viborg.

2005:

Slagteriet i Bjerringbro lukkede. det kostede 473 ansatte jobbet.

2003:

Der forsvandt 53 arbejdspladser i Sdr. Felding.

2001:

Slagterierne i Struer og Lemvig lukkede. 330 slagteriarbejdere blev fyret.