Fahl Kro brændt ned

Den historiske Fahl Kro er brændt ned til grunden.

brand01.jpg

Torsdag kl. 20.30 brød Fahl Kro ved Bork Vikingehavn i brand. Da brandfolkene kom frem havde flammerne taget hårdt fat i kroens tørre stråtag. Branden bredte sig hurtigt til resten af den firelængede gård, som udbrændte, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet kender endnu ikke årsagen til branden. I dag undersøger politiets tekniske afdeling kroen nærmere for at blive klogere på, hvordan branden opstod.

Kroen er ejet af Ringkøbing-Skjern Museum, som havde flere udstillinger på kroen. Det var ikke muligt at redde museumsgenstandene.

- Da jeg så det, blev jeg helt tom indeni. Jeg har arbejdet her i 25 år og ved, hvor meget Fahl Kro er en del af hele historien herude, siger souschef på Fahl Kro Peter Carstensen.  

Den gamle fjordkro har betjent gæster siden 1856.

brand1_1.jpg

 

brand2_1.jpg

brand3_0.jpg