Færre områder i spil til kystnære vindmøller

Feltet af områder, hvor flere kystnære havvindmøller kan blive placeret, er skrumpet. Dermed rykker møllerne tættere på vestkysten.

siemens_offshore1.jpg
Foto: www.siemens.com/press

Det bliver ikke i Sejrø Bugt, hvor de kystnære havmøller kommer til at stå, da området er blevet trukket fra udbuddet. Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, har i samme omgang udskudt udbuddet, så det udløber d. 1 september 2016. Det fremgår i en pressemeddelelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Med Sejrø Bugt ude af billedet af billedet er der nu fem mulige områder tilbage. Det drejer sig om Vesterhav Nord – sydvest for Thyborøn, Vesterhav Syd – ud for Ringkøbing, Smålandsfarvandet, Bornholm og Sæby.

Trækningen af Sejrø Bugt skyldes i høj grad, at møllerne vil true sortænderne i området.

-Den grønne omstilling og opsætningen af vindmøller må ikke ske på bekostning af vigtige natur- og miljøhensyn. Hvis vi tromler hen over dyreliv og naturinteresser, så spænder vi ben for opbakningen til den grønne omstilling. Derfor er jeg glad for, at vi nu får en afklaring. Der vil fortsat være fem andre mulige placeringer tilbage i udbuddet, som nu bliver forlænget fire måneder med budfrist til september, siger Lars Christian Lilleholt.

Den var første budfrist var dateret til at udløbe d. 4. maj 2016.