Færre skilsmisser: Vi kæmper mere for ægteskabet, mener biskop

2017 var et rekordår på flere måder. Der var både det laveste antal skilsmisser og det højeste antal vielser i årevis.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Keld Navntoft / Ritzau Scanpix

Vi er blevet bedre til at være gift. Det tyder de nyeste tal fra Danmarks Statistik i hvert fald på.

I 2017 blev 15.265 par skilt, og selv om det kan lyde som et højt antal, så er det 11 procent lavere end året før. Samtidig valgte tre procent flere par at blive viet - i alt 31.777 par. En meget glædelig statistik, hvis man spørger biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær.

- Det er dejligt, at flere par bliver sammen. Det er både de kirkelige vielser og de borgerlige, hvor vi kan se, at vi endelig har knækket kurven omkring skilsmisser, siger han.

Kilde: Danmarks Statistik
Kilde: Danmarks Statistik

Selv om Danmarks Statistik ikke har officiel data for, hvorfor færre danskere bliver skilt, så har Henrik Stubkjær et bud. 

- Jeg oplever det som et resultat af, at folk kæmper mere for at blive sammen. Måske er der flere af dem, som bliver viet nu, der selv er skilsmissebørn, så de selv ønsker at kæmpe lidt mere for det. Der er også kommet flere initiativer fra eksempelvis kommunerne, hvor der bliver sat tid af til at snakke sammen, for det er ikke enkelt at leve sammen i et parforhold, siger han.

0:22
Biskop Henrik Stubkjær glæder sig over den nye statistik.