Færre fyrede end forventet

I dag er der sat navn på hvem og hvor mange, der bliver fyret på jernstøberiet Valdemar Birn.

Fyringsrunden på Valdemar Birn i Holstebro blev ikke så stor som først ventet. Støberiet meldte i første omgang ud, at der skulle fyres 225 medarbejdere. Men nu er der sat navn og antal på fyringerne - 145 medarbejdere er afskediget.

- Vi har været igennem alle afdelingerne med en tættekam for at finde besparelser, men vi har valgt at holde gang i intern ombygning for at beholde nogle af medarbejderne, siger administrerende direktør Jens Axel Birn til TV/MIDT-VEST.

Nedskæringerne er især gået ud over produktionen. Det betyder, at det er i støberiet, renseriet og kontrolafdelingen, at de fleste medarbejdere er fyret. Jens Axel Birn ser nu tiden an og ønsker ikke at fortælle om fremtidsplanerne, eller om der kommer flere fyringer.