Færre dræbte i trafikken

Tal fra Midt- og Vestjyllands Politikreds viser et fald på 22,2% fra første halvår 2009 til første halvår 2010.

160710SmadretBil001.jpg

I Midt- og Vestjyllands Politikreds blev der dræbt 14 personer i trafikken i første halvår 2010. I forhold til samme periode sidste år, er det et fald på 22,2%.

I første halvår af 2010 blev 115 personer alvorligt kvæstet på de midt- og vestjyske veje. I forhold til samme periode sidste år er det et fald på 26,7%.

Der er flere forklaringer på faldet i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne, men der er ingen tvivl om, at en del af faldet skal tillægges politiets målrettede indsatser, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kommunerne i politikredsen og politiet arbejder sammen for at forbedre de vejtekniske foranstaltninger. Nogle steder er midterafmærkningen ændres løbende til rumle-riller.