Færger har indstillet sejladsen

Både Næssundfærgen og færgen mellem Thyborøn og Agger har indstillet sejladsen på grund af stormvejret. Der er fortsat ingen problemer med tog-og flytrafikken i landsdelen. (Arkivfoto)

faerge.jpg

Vindstød på op til 30 meter i sekundet fik klokken halv tolv skipperen på Næssundfærgeren til at indstille sejladsen mellem Thy og Mors for resten af fredagen.

Også i Thyborøn ligger færgen til Agger stille resten af fredagen på grund af stormvejret. Her indstillede man sejladsen allerede klokken halv otte i morges for at skåne bilerne mod de store mængder saltvand som følge af forhøjet vandstand.

Både i Næssund og Thyborøn afventer de nu vejrsituationen lørdag, men meget tyder på, at der igen kan blive udfordringer for de to færger, fordi prognoserne igen siger storm.

Fra Lemvigbanen lyder meldingen, at vejret endnu ikke har givet problemer for togdriften. Det samme gælder flytrafikken i Karup lufthavn, oplyser havnekontoret.

Arriva har foreløbig aflyst to afgange mellem Herning og Silkeborg. Toget med afgang fra Silkeborg mod Herning klokken 14.38 samt toget med afgang fra Silkeborg mod Herning klokken 16.08.