Færge kommer til Hanstholm

Færge kommer til Hanstholm

Fra idag er der nu direkte forbindelse til Færøerne fra Hanstholm.

Ligesom sidste år, har Smyril Line sommer-åbnet en rute til Færøerne og videre til Island. Færgen ankommer til Hanstholm hver lørdag og hver tirsdag i de næste tre måneder, for at fragte turister ud på oplevelser i Nord-atlanten.

Idag var der rundvisning på luksus-færgen for dem som måtte have lyst. Og så kan både havnen og resten af Hanstholm i øvrigt håbe på, at turisterne bruger lidt penge i byen, inden de stikker af til søs.

Smyril Line's færge er den eneste i Hanstholm, efter at Fjordline lukkede deres rute til Norge og Thy Ferries mislykkedes med en plan om at få en færge til havnen.

Færgen sejler indtil 28. august.