Færdselsulykke ved Herning

To biler er kørt frontalt sammen på Dronningens Boulevard i Herning.

Her til eftermiddag er to biler kørt frontalt sammen på Dronningens Boulevard i Herning. En bil kørte ind mod Herning, men drejede af ukendte årsager over i modsatte vognbane, hvor den ene part snitter en modkørende og ryger frontalt ind i en tredje part, oplyser vagthavende hos Midt- og Vestjyllands Politi, Rene Pagh.

Han oplyser, at der er kørt fire personer på hospitalet. Deres tilstand beskrives som alvorlig men ikke livstruende. 
    
De fire kvæstede sad i de to biler, der stødte frontalt sammen.