Færdselsuheld i Vildbjerg - 32-årig i livsfare

Fredag eftermiddag var der et færdselsuheld i Vildbjerg, hvor to biler kørte sammen. Den ene mand var i livsfare efter ulykken.

Blå blink sol
Foto: Flemming Christensen

I Vildbjerg var der fredag eftermiddag et færdselsuheld, der efterlod den ene mand i livsfare. 

En 32-årig mand fra Vildbjerg overholdt ikke sin ubetingede vigepligt i krydset mellem Pugdalvej og Trehøjevej. Han kom kørende fra Pugdalvej i sydgående retning. Det fortæller Lars Olesen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi. 

Her mødte han en 36-årig fører, der også kommer fra Vildbjerg, og de kører sammen. Den 32-årige mand, der ikke overholdt sin vigepligt, kommer alvorligt til skade og bliver hastet til Herning Sygehus, da det blev skønnet, at han var i livsfare. 

De pårørende til den 32-årige mand er blevet underrettet. 

Den 36-årige mand slap uskadt fra hændelsen.