Fængslet for at true voldtægtsoffer

Fængslet for at true voldtægtsoffer

To mænd fra Viborg meldte sig til politiet, efter at de - ifølge sigtelsen - truede en ung kvinde, der netop havde vidnet i retten.

To mænd på 18 og 21 år fra Viborg blev onsdag varetægtsfængslet i 14 dage - sigtet for at true et voldtægtsoffer.

Episoden fandt sted den 7. februar, efter at kvinden havde afgivet forklaring i retten. De to mænd er bror og fætter til den mand, der er tiltalt for at have voldtaget kvinden, og ifølge sigtelsen fulgte de i deres bil efter kvinden, mens de truede hende og forsøgte at få hende til at stoppe.

Det lykkedes dog kvinden at køre til hen politigården, og siden har de to været efterlyst, indtil de meldte sig hos politiet onsdag.

Der er endnu ikke faldet dom i voldtægtssagen mod de to mænds familiemedlem. Han er tiltalt for at have voldtaget den unge kvinde i en trappeopgang i Viborg den 24. juni sidste år.