Fængslet for pengefalsk

En 36-årig mand blev anholdt efter et tip - og en 25-årig blev genkendt på overvågningsbilleder fra kiosk i Viborg.

090312_Falsk_pengeseddel.jpg

Politiet har fået et gennembrud i sagen om de falske pengesedler, der har plaget Viborg-egnen.

En 25-årig mand fra Ans og en 36-årig mand fra Sjælland blev torsdag aften anholdt, og de blev fredag fremstillet i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet til den 4. april.

Det var et tip, der i første omgang ledte politiet på sporet af den 36-årige. Han er sigtet for at fremstille og bruge de falske pengesedler, men nægter sig skyldig. Han siger, at han ikke vidste, at de penge, han betalte med i butikkerne, var falske.

Efter anholdelsen af den 36-årige fik politiet en anmeldelse om, at der var blevet betalt med en falsk 500 kroner-seddel i kiosken på Skottenborg i Viborg. På overvågningsbillederne genkendte betjentene den unge mand fra Ans, som i forvejen er godt kendt af ordensmagten. Han har ikke ønsket at udtale sig til politiet.

De to mænd sigtes for pengefalsk - en af de tunge paragraffer i straffeloven, der kan give fængsel i op til 12 år.

1:28
I går blev to mænd på 25 og 36 år anholdt for at bruge falske 500 kr. sedler. I dag blev de begge varetægtsfænglet indtil d. 4. april.