Fængselsforbundet sætter spørgsmålstegn ved åbne fængsler

Fængselsforbundet sætter spørgsmåltegn ved de åbne fængsler, efter personale to gange er blevet overfaldet i det åbne fængsel Kærshovedgård.

AabentFaengsel.jpg

Oven på to overfald på fængselsbetjente i det åbne fængsel Kærshovedgård syd for Bording, sætter de ansattes fagforening nu spørgsmålsstegn ved, om det overhovedet giver mening at have åbne fængsler.

- Vi er nødt til at overveje, om vi skal have så åbne fængsler, som vi har, og med det klientel som vi har, siger formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye.

Presset miljø

Forbundsformanden mener, at miljøet i de åbne fængsler er under pres. Forklaringen er, at de lukkede fængsler er overfyldte, så hårde fanger presser i realiteten de bedste fanger ud af de åbne fængsler. Samtidigt kommer flere og flere af de bedst fungerende fanger hjem at afsone med fodlænke. Alt i alt giver det et hårdere miljø i de åbne fængsler.

- Det er jo ikke i orden, at vi skal gå på arbejde, og så ved vi ikke, om der kommer sådan en hel hær med motorcykler og køller, siger Jens Højbjerg Petersen, Afd. formand i Kærshovedgård.

Politisk opbakning

De ansattes bekymring for sikkerheden deles af Venstres med af Folketingets Retsudvalg Kristian Phil Lorentzen.

- Åbne fængsler er jo i sagens natur skabt til de lettere kriminelle og ikke til hårde kriminelle. Derfor kan der jo opstå problemer sikkerheden. Samtidigt er der også nogle af de åbne fængsler, der er befængt med narko. Der er handel med narko udenfor fængslerne, og det skal vi også have gjort op med, siger Phil Lorentsen.

Se indslag her:

1:59
De indsatte i landets åbne fængsler er blevet hårdere kriminelle end for få år siden