Fængsel for stoffer og køller

Fængsel for stoffer og køller

En 36-årig mand fra Skive fik i dag en straksdom på syv måneders fængsel efter politiet i går aftes fandt amfetamin og baseballkøller i hans bil.

En 36-årig mand fra Skive blev i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Viborg efter politiet i går fandt 200 gram amfetamin og tre baseballkøller i hans bil. Det var på et rutinetjek politipatruljen gjorde fundet. Den 36-årige mand virkede nervøs, og derfor undersøgte patruljen bilen. Han blev anholdt og fik i dag en straksdom på syv måneders fængsel.