Fængsel for sex-overgreb mod tre piger

40-årige René Skriver fra Koldby i Thy skal 15 måneder i fængsel for at have krænket og seksuelt misbrugt tre piger mellem 10 og 12 år

Haandjern-paa-politi_0.jpg

Torsdag eftermiddag blev han dømt for at have haft anden kønslig omgang end samleje med den ene af pigerne samt udsat to andre piger for grove blufærighedskrænkelser.

Udover fængselsstraffen skal han betale en erstatning på i alt 75.000 kroner til de tre piger.

En mentalundersøgelse har slået fast, at han er egnet til behandlingsdom, men den mulighed valgte retten ikke at gøre brug af.

Overgreb mod lokale piger

Politiet fik nys om sagen i slutningen af december 2012, da en af de tre piger fortalte sine forældre om overgrebene.

Faren til pigen opsøgte René Skriver på hans bolig i Koldby. Her kom de to i klammeri med hinanden, og politiet blev tilkaldt.

Siden kom det frem, at to andre piger fra lokalområdet også var blevet udsat for overgreb.

Anker dommen

René Skriver erkender, at han har begået overgrebene. Han ankede dog alligevel dommen til Landsretten med henblik på at få en mildere straf.

TV MIDTVEST besøgte en af de krænkede pigers far den 23. januar 2013, dengang den dømte mand blev anholdt:

2:27
Det lille samfund i Koldby er meget påvirkede af sagen - og især faren til den 10-årige pige, der blev udsat for det sexuelle overgreb er dybt rystet.