Fængsel og udvisning til østeuropæere

To hviderussere fik tirsdag dom for omfattende tyverier rundt omkring i landsdelen.

Politi.dk logo_0.jpg

To hviderussere er blevet dømt for at have stjålet tyvekoster for mange tusinde kroner. Begge gerningsmænd blev anholdt i januar.

Den ene gerningsmand på 16 år blev anholdt, da han forsøgte at sende en mistænkelig pakke ud af landet fra Hurup Posthus. Pakken indeholdt mærketøj til en samlet værdi af cirka 25.000 kr.

Efterfølgende ransagede politiet hans værelse på Børnecentret i Vestervig, her fandt de blandt andet 93 t-shirts, 19 par sko, 10 skjorter og fem parfumer. Politiet mener, at tyvekosterne er stjålet i lokalområdet.

Den anden tyveknægt blev ligeledes fanget, da han forsøgte at sende tyvekoster fra posthuset i Hurup.

Begge er idømt seks måneders fængsel og seks års udvisning.