Fælleslisten: Populær i hele udkants-Danmark

Mandag aften holder Fælleslisten generalforsamling i Idom og interesserede fra hele landet har meldt deres ankomst.

Udkantsdanskere fra hele landet støtter partiet Fælleslisten. Partiet holder mandag aften generalforsamling i Idom, syd for Holstebro, og der kommer deltager lige fra Lemvig til Ærø og Kalundborg.

- Det er meget vigtigt at få lavet en organisation, som gør Fælleslisten klar til Folketinget. Der må ikke være fokus på for mange enkeltsager, men i stedet på generelle holdninger til et Danmark i balance, siger det tidligere folketingsmedlem Ebbe Kalnæs fra Ærø, der kommer til mødet i Idom.

150 personer har meldt deres ankomst til generalforsamlingen i aften.