Fælles front mod atomaffaldsplaner

Seks borgergrupper fra hele landet går nu sammen i kampen om at forhindre, at atomaffald bliver gravet ned i deres lokalområde

120809Atomaffald.jpg

Folketinget vedtog i 2003, at Forskningscenter Risø skal nedlægges og har i den forbindelse udpeget seks områder i Danmark, hvor de foreslår, at atomaffaldet fra centret kan placeres.

De seks steder er Thyholm, Skive Vest, Thise, Kerteminde, Lolland og Bornholm.

Hvert af stederne har en protestgruppe forsøgt at forhindre planerne - men nu har de seks gruppe slået sig sammen, for at stå stærkere i deres kamp.

- Ingen af os ønsker at planerne gennemføres i deres nuværende form. Beslutningen er grundlæggende forkert og bygger på forældede principper og tankegange. I stedet for at kæmpe mod hinanden er vi fra de udpegede områder gået sammen om at arbejde for, at den rigtige beslutning træffes af eksperter indenfor dette emne, fortæller Anders Rask, formand for Foreningen mod Radioaktivt affald i Skive (MORADS).

De seks grupper skal lørdag på besøg på Forskningscenter Risø, hvor de er blevet tilbudt rundvisning. Her håber de, at kunne skaffe sig mere viden om sagen.