Facebook-brugere om Huntington-patient: Kommunen svigter

Facebook gløder efter historien om den 39-årige Huntingtons Chorea-patient, Helle Madsen. Ringkøbing-Skjern Kommune svigter, lyder reaktionerne.

helle_madsen_huntingtons_chorea.jpg

39-årige Helle Madsen fra Ringkøbing lider af den alvorlige hjernesygdom, Huntingtons Chorea. I Herning findes et bosted med speciale i sygdommen. Men her må Helle Madsen ikke bo. Ringkøbing-Skjern Kommune har i stedet givet hende en plads på et plejehjem i Spjald blandt ældre demente.

- I mine øjne handler det kun om økonomi. Også når vi ser på de papirer, vi har fået, mener Helle Madsens far, Kent Madsen, fra Videbæk. 

 
 

Og den beslutninger møder voldsom kritik på TV MIDTVEST Facebook-side, hvor kommentarerne er væltet ind.

- Det hører ingen steder hjemme, at en så ung kvinde skal tilbringe resten af sit liv sammen med ældre og demente. Hun bør helt klart være et sted hvor man har dyb kendskab til hendes sygdom, og hvor hun kan tilbringe sin tid iblandt ligestillede. Skriver Lena Schwartz Eistrup. 

Ifølge Ringkøbing-Skjern Dagblad koster bostedet i Herning 250 kroner mere i døgnet, end plejehjemmet i Spjald.

- Jeg vil ikke udtale mig i den konkrete sag. Jeg har tillid til at vores forvaltning vælger det bedste tilbud. I det er der også et hensyn til pris. Det kan lyde kynisk, men det er sådan, det er, skriver formand for Socialudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, Karsten Sørensen, i dag til TV MIDTVEST. 

 
 

Men netop tilliden til kommunens forvaltning halter det med blandt facebook-brugerne.

- Er skuffet over bo i en kommune der ser på penge før mennesket, skriver Mariannne Kamp. Og hendes skuffelse bakkes op af flere. 

2:19
Pårørende: Alvorligt hjernesyge bliver nægtet den bedste behandling i Ringkøbing-Skjern Kommune

Helle Madsen har mand og tre børn.

Huntingtons chorea forekommer hos fire til otte personer ud af 100.000, og opstår oftest i 30-55 års alderen. 

20:09
Program fra 2009 om sygdommen Huntington Chorea.