Fåreavler om GPS-mærkede ulve: - Får ikke stor betydning for os

​Fåreavler Jørgen Blazejewicz hilser mere viden om danske ulve velkommen, selvom han ikke tror, det får afgørende betydning for, hvorvidt han mister får til ulven eller ej.

- Jeg synes da altid, man kan glæde sig over, at man forsøger at skaffe noget fakta. Men jeg tror ikke, det får den store betydning for os, siger fåreavler Jørgen Blazejewicz.
- Jeg synes da altid, man kan glæde sig over, at man forsøger at skaffe noget fakta. Men jeg tror ikke, det får den store betydning for os, siger fåreavler Jørgen Blazejewicz.
Foto: Kasper Riis Kristensen, TV MIDTVEST

Mere viden om ulven er godt, men om det får direkte indflydelse for husdyravlernes dagligdag er mere tvivlsomt.

Sådan lyder meldingen fra fåreavler Jørgen Blazejewicz, der ejer og driver Storålam ved Holstebro, på dagen, hvor miljø- og fødevareministeriet har givet tilladelse til, at forskere på Aarhus Universitet må GPS-mærke op til ti ulve frem til marts 2020.

- Jeg synes da altid, man kan glæde sig over, at man forsøger at skaffe noget fakta. Men jeg tror ikke, det får den store betydning for os. Det er ikke sikkert, det er en GPS-mærke ulv, der tager dyrene. Så jeg tror mere, det får forskningsmæssig betydning, så der kan blive bidraget med noget fakta til debatten, som har det med at køre op i en spids.

- Jeg håber, der kommer noget konkret viden, som kan bruges i relation til de mennesker, som er utrygge ved ulve, men jeg håber selvfølgelig også, at man kan få fastlagt hvilke ulve, der gentagende gange tager husdyr, lyder det fra Jørgen Blazejewicz.

Forskere regner med at fange to om året

Forskerne på Aarhus Universitet regner med at kunne GPS-mærke én-to ulve om året, og håbet er blandt andet at blive klogere på ulvens færden i forhold til mennesker. I praksis vil ulvene blive fanget i fælder eller med bedøvelsesgevær.

Forskningen kan i sidste ende betyde, at problemulve vil blive reguleret, forklarer Miljø- og Fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), overfor TV 2.

- Nu har jeg givet tilladelsen, og så må vi se på, om der er et mønster. De ulve, der viser sig at være problemulve, skal vi skille os af med dem. For når det kommer til konflikten mellem ulve og mennesker, så skal der ikke være nogen tvivl om, at jeg holder med mennesker, siger ministeren.

Fåreavler håber på færre problemer

Skulle det ende med, at en eller flere ulve bliver reguleret, vil det ikke gøre fåreavleren noget.

Jørgen Blazejewicz anslår selv, at han gennem årene har mistet omkring 150 får til ulven.

- Jeg håber, der kommer noget konkret viden, som kan bruges i relation til de mennesker, som er utrygge ved ulve, men jeg håber selvfølgelig også, at man kan få fastlagt hvilke ulve, der gentagende gange tager husdyr, siger Jørgen Blazejewicz.

- Så jeg håber, man kan bortregulere nogle ulve på den konto, så vi får færre problemer med dem.

Forsøget med at indfange ulve begynder til vinter.

3:12
Forskere har fået lov til at sætte GPS på 10 ulve.