Få tjekket dine lunger

Alt for få danskere får tjekket lungernes tilstand. Det kan de gøre noget ved i dag på international KOL-dag.

loeve_apoteket2.jpg

 

Flere end 500.000 danskere har KOL eller astma, men mange lever i uvidenhed. Selvom det er nemt at teste lungernes sundhedstilstand, så er det ikke noget folk får gjort. Det opfordres man til at gøre i dag på international KOL-dag.

Enkel undersøgelse

Det er rygning, der er den primære årsag til lungesygdommen KOL, men også hvis man indånder støv og skadelige partikler kan sygdomme komme. Det er nemt at få testet lungerne. Man skal blot puste i et særligt apparat, som måler lungernes funktionsniveau.

 - Når en lungesygdom først er diagnositiceret, er der meget man kan gøre for at udnytte og bevare den lungefunktion, som er tilbage. Så det handler om at finde de, som er syge, og hjælpe dem i den rigtige behandling, siger Anne Brandt, direktør i Danmarks Lungeforening i en pressemeddelse.

Over 100 arrangementer

Forskellige apoteker, sundhedscentre og hospitaler tilbyder i dag et gratis lungetjek til alle interesserede.

En oversigt over arrangementerne kan findes HER.