Exit Poll: Venstre tilbage i Ringkøbing-Skjern

Gymnasieelever fra Vestjysk Gymnasium har egenhændigt lavet vælgerundersøgelse på dagens valgsteder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Iver-Enevoldsen.jpg

Et hold gymnasieelever fra Vestjysk Gymnasium har i dag lavet en exit-poll i Ringkøbing-Skjern Kommune, der viser at Venstre går tilbage ved valget i dag.

Eleverne har spurgt 1150 personer på 15 forskellige valgsteder, og resultatet spår Venstre til at gå tilbage fra 52,5% af stemmerne ved valget i 2009 til til 44,6%.

Venstre afleverer ifølge undersøgelsen stemmer til Fjordlisten og Kristendemokraterne. Sidstnævnte går frem fra 7,1% til 9,9%.

Lige nu sidder borgmester Iver Enevoldsen (V) på et absolut flertal med 16 ud af 29 mandater.