EU-forlig: Skridt nærmere Bioethanol-anlæg

EU-forlig: Skridt nærmere Bioethanol-anlæg

EU-Parlamentet bremsede tilbage i 2013 planerne om verdens største anlæg til produktion af 2. generations bioethanol i Maabjerg. I dag indgik Parlamentet et kompromisforslag, der igen ikke er så ambitiøst som håbet.

EU-Parlamentet har bremsede tilbage i 2013 planerne om verdens største anlæg til produktion af 2. generations bioethanol i Maabjerg.

Parlamentet er ellers enige om, at 2,5 procent af al brændstof i 2020 skal indeholde biobrændsel. Men tvisten opstod, fordi der var ikke flertal for, at forslaget kunne sættes i gang med det samme. Det betød, at tusindvis af jobs, der skulle komme med opførslen blev udskudt til stor ærgrelse for folkene bag.

I dag behandlede Europa-parlamentets miljøudvalg så igen et kompromis-forslag om tilsætningen af biobrændstof i transportsektoren. Forslaget har afgørende betydning for fremtiden for Bioethanolanlægget ved Maabjerg.

Et skridt i den rigtige retning

Og i miljøudvalget nåede de i denne omgang frem til et kompromis om at sætte et loft over tilsætning af 1G-biobrændstof på syv procent og en regel om, at 2G-biobrændstof må tælle dobbelt i regnskabet i forsøget på at nå det samlede mål: At transportbrændstof fra 2020 skal indeholde mindst 10 procent biobrændstof.

Det vestjyske 2G-bioethanol projekt Maabjerg Energy Concept er lige på trapperne med planer om at etablere et stort bioraffinaderi. EU-forliget er et skridt i den rigtige retning, men er desværre ikke helt i mål endnu.

Bestyrelsesformand for Maabjerg Energy Concept Jørgen Udby tvivler på, at EU-forliget er nok til at sætte gang i en europæisk bioøkonomi. En foreløbig vurdering lyder på, at EU-forliget vil medføre et behov for 500 millioner liter 2G-bioethanol, svarende til 6-7 anlæg af Maabjerg Energy Concepts størrelse i Europa.

- Det er ikke tilstrækkeligt til at skabe et marked for 2G, og jeg tvivler også på, om dobbelttællingen kan medvirke til en prissætning, der er høj nok til, at det er rentabelt at investere i 2G-bioethanolanlæg, siger Jørgen Udby i en pressemeddelelse.

Tror på Maarbjerg-anlæg

På Christianborgs gange har man også afventet EU's beslutning. Og her så SF's Steen Gade gerne, at EU havde indgået et mere ambitiøst forlig. Men han tror fortsat på en fremtid for Bioethanol-anlægget i Maarbjerg.

- Beslutningen er ikke så god, som den skulle have været, men den er. Den burde have været over 0,5 og bindende. Men hvis det her kommer igennem, er man stadig indstillet på at køre kommercielt i Holstebro, som jeg vurderer, siger folketingsmedlem for SF, Steen Gade i dag til TV MIDTVEST.

Men Maabjerg Energy Concept har langtfra tabt modet. EU har nu skabt rammerne frem mod 2020, og vejen frem for Danmark under disse rammer er et 2G iblandingskrav på 2,5 procent. Det vil skabe danske jobs og vækst og forøge sandsynligheden for, at danske teknologier finder anvendelse i resten af EU.

Parterne bag Maabjerg Energy Concept - DONG, Novozymes og de lokale forsyningsselskaber i Struer og Holstebro - er klar til at trykke på startknappen, så snart Folketinget har vedtaget de nødvendige rammevilkår.

Det gælder især et krav om iblanding af mindst 2,5 procent 2G-bioethanol i benzinen; et krav, som er afgørende for at skabe et marked for afsætning, og som EU nu har taget første skridt til at gennemføre.

Fakta:

  • Udviklingsselskabet Maabjerg Energy Concept I/S blev stiftet i august 2011, for at bringe ideen om et lokalt varmeforsyningsprojekt i form af et bioraffinaderi frem til beslutning om realisering.
  • Konsortiet ejes af DONG Energy A/S og Novozymes A/S, samt et nordvestjysk lokalkonsortium bestående af Vestforsyning A/S, Struer Forsyning A/S.
  • MEC projektet vil koste 2.2 mia. kr. at gennemføre, heraf medgår de 1.8 mia. kr. til en nyopført bioethanolfabrik, medens de resterende o.4 mia. kr. vil gå til ombygning af de eksisterende anlæg, samt til opgradering af biogas så det kan afsættes til naturgasnettet.
  • Samlet set vil raffinaderiet årligt omsætte for ca. 1.0 mia. kr.
  • Foruden ny-tilførte 300.000 tons halm, modtager de eksisterende anlæg allerede i dag ca. 800.000 tons biomasse og 150.000 tons affald.
  • Et af restprodukterne fra fremstillingen af 2G bioethanol er lignin, der bl.a. kan erstatte de 60.000 tons affald, som i dag importeres fra udlandet til forbrænding på kraftvarmeværket i Måbjerg, således at der sikres høj forsyningssikkerhed på brændselssiden.
  • Varmeforbrugerne i Holstebro og Struer vil være de primære ejere af anlægget, og de er, ud over den større brændselssikkerhed, sikret en 10 % reduktion af varmeprisen.
  • Maabjerg Energy Concept vil reducere CO2-udledningen med ca. 172.000 tons pr. år, heraf 120.000 tons i den klimamæssigt vanskelige transportsektor.
  • Projektet skaber 1.250 arbejdspladser hvert år i den to-årige anlægsfase, og varigt 1.000 arbejdspladser om året i driftsfasen.
  • Bioraffinaderiet vil forbedre bruttonationalproduktet med 1.0 mia. kr. om året, og styrke betalingsbalancen med 680 mio. kr. årligt, primært fordi Danmark får reduceret sit behov for import af bioethanol, som er en nødvendighed hvis Danmark skal opfylde sine og EU´s vedtagne klimaforpligtigelser på 10 % reduktion i 2020 for transportsektoren.
  • Maabjerg Energy Concept har fået tildelt støtte fra EU`s NER300-program på 293 mio. kr. i driftsgaranti i de fem første år.
  • Bioraffinaderiet kan stå klar til drift tre år efter, at de nødvendige rammevilkår er på plads.