EU afviser klagesag fra Østerild

EU gav ikke Danmarks Naturfredningsforening medhold i en klage over testcenteret i Østerild. Dermed kan projektet fortsætte.

oesterild_Moelle_Taet.jpg

Den første vinge til det nye testcenter i Østerild er allerede ankommet. Og arbejdet med at opstille kæmpevindmøllerne kan fortsætte i ro og mag.

EU-kommissionen har nemlig afvist Danmarks Naturfredningsforenings klage over, at testcenteret er i strid med EU's naturbeskyttelsesregler.

 - Jeg er naturligvis glad for, at europakommissionen er enig i, at testcentret er i overensstemmelse med EU's naturbeskyttelsesregler, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Hans J. Høyer.

En halv sejr

Selvom Danmarks Naturfredningsforening ikke fik medhold, mener organisationen ikke, at kampen har været forgæves.

 - Det er en halv sejr, siger Thorkild Kjeldsen, samrådsformand i Danmarks Naturfredningsforening, efter at EU har afvist at stoppe projektet.

Foreningen hæfter sig blandt andet ved, at der kun fældes 266 hektar fredsskov i stedet for de 1500 hektar, der oprindelig var lagt op til.

Danmarks Naturfredningsforening klagede til EU i august 2010 med den begrundelse, at miljøvurderingerne var mangelfulde, og at testcenteret ville forstyrre naturen omkring testcenteret.

Hør samrådsformanden i Danmarks Naturfredningsforening, Thorkild Kjeldsen, reaktion her:

1:01