Etniske danskere holder fast i folkekirken

På en af kirkernes travleste dage er der godt nyt for folkekirken. Trods mange historier om det modsatte er kirken nemlig ikke i krise, lyder det fra ministeren.

Størstedelen af de etniske danskere holder fast i at være medlem af folkekirken.
Størstedelen af de etniske danskere holder fast i at være medlem af folkekirken.
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Inden længe ringer kirkeklokkerne ind til julegudstjenester landet over, og hvis præstens smil er ekstra bredt i dag, så skyldes det ikke nødvendigvis kun julen og de mange kirkegængere.

For på baggrund af en skræddersyet kombination af forskellige statistikker, som Danmarks Statistik har lavet for Jyllands-Posten, fastslår kirkeminister Mette Bock (LA), at folkekirkens krise slet ikke er så slem, som den gøres til. Det skriver Jyllands-Posten

Ifølge tallene holder 86 procenter af danskerne fast i at være medlemmer af folkekirken. 

- Folkekirken er overhovedet ikke i krise. Den står enormt stærkt i Danmark, siger Mette Bock til avisen. 

Samlet set er antallet af medlemmer af folkekirken faldet fra 82 procent til 76 procent over de seneste ti år, men hvis man kun kigger på etniske danskere er medlemstallet faldet med det halve - fra 89 procent til 86 procent. Det skyldes, at der i perioden er kommet næsten en kvart million flere indvandrere og efterkommere heraf til, og det er kun et fåtal af dem, som melder sig ind i folkekirken.

- Så man kan ikke tale om en kirke i krise, tværtimod. I et samfund, hvor de store institutioner – folkeskolen, de politiske partier og fagforeningerne – har vanskeligt ved at holde på deres medlemmer, klarer kirken sig fint, siger Peter Lodberg, professor i teologi på Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten.