Et stykke skrald til 200.000 kr.

Et stykke skrald til 200.000 kr.

En kvinde kræver nu 200.000 kroner i erstatning af købmanden i Sevel, efter hun faldt i et stykke is-papir foran hans butik.

Da Anette Dalsgaard tilbage i maj 2008 besøgte SPAR i Sevel, faldt hun, efter eget udsagn, i et stykke is-papir foran butikken.

Det kostede hende en brækket fod og en ødelagt akillessene, som har givet hende varige mén, oplyser Dagbladet Holstebro-Struer.

Nu sagsøger hun købmand Jørgen Jokumsen for 204.594 kroner som godtgørelse for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.

Dom til februar

Sagen kører i øjeblikket i retten i Holstebro, hvor købmand Jens Jokumsen har afvist, at der lå skrald foran hans butik.

57-årige Anette Dalsgaard fik i forbindelse med uheldet sin fod i klemme i en palle. Det har formentlig været skyld i skaderne. Hun har i dag varige mén på 12 procent af fuld førlighed og er på førtidspension.

Domsafsigelsen ventes ifølge Dagbladet Holstebro-Struer at falde i slutningen af februar.