Et døgn i kø til koncert med pop-idol

En flok piger har siden igår ligget i kø foran kongrescentret i Herning for at få de bedste pladser til aftenens koncert med Christopher

koechristopher.jpg

Klokken 16.30 fredag eftermiddag lagde de første piger sig i kø på en luftmadras foran Herning Kongrescenter. De vil være helt sikre på at stå forrest, når pop-idolet Christopher går på scenen lørdag aften.

- Han er bare fantastisk. Han hjælper mig så meget i hverdagen. Uden ham ved jeg ikke, hvor jeg ville have været i dag, siger Anne Tækker, der ligger forrest i køen. Hun har taget turen fra Haderslev. Det er 25. gang, hun skal til koncert med sit idol.

I løbet af formiddagen er køen vokset kraftigt. Koncerten begynder i aften klokken 19.