Et års fængsel for brandstiftelse

En 23-årig mand har fået et års ubetinget fængsel for at sætte ild til en staldbygning mellem Sparkær og Stoholm.

210515brand.jpg

Den voldsomme brand i en lade på Bækkegårdsvej mellem Sparkær og Stoholm er nu opklaret. Onsdag blev 23-årige Kenni Aagaard fra Karup dømt til ét års ubetinget fængsel af retten i Viborg for at have sat ild på staldbygningen. Det skriver Skive Folkeblad.

Mandag den 2. februar i år omkring kl. 15.30 modtog politi og brandvæsen en anmeldelse om brand i en ladebygning, der ud over en del halm også indeholdt nogle landbrugsredskaber. Her stod 200 minibigballer i flammer.

Politi og brandvæsen blev hurtigt klar over, at den kraftige brand var påsat.

Politiet fulgte spor i sneen og kombineret med en række andre oplysninger, førte det til anholdelse af Kenni Aagaard.

Dagen efter blev Kenni Aagaard varetægtsfængslet i 4 uger. Tiden har politiet brugt til efterforskningen af sagen. Den 20. maj fik han så sin dom, der lød på ét års ubetinget fængsel.

Kenni Aagaard udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen. Det skal inden fjorten dage.

Den 10. august 2014 satte vi fokus på uopklarede halmballe-brande. Du kan se indslaget her.

3:44
Mange brande i store bigballe-lagre forbliver uopklarede. De kan skyldes brandstiftelse, selvantændelse eller noget helt tredje.