Esbjerg slår Herning i jysk ishockeyklassiker

Mødet mellem sidste sæsons DM-finalister endte med en Esbjerg-sejr.

Foto: Blue Fox TV - arkiv

Herning Blue Fox formåede ikke at revanchere det samlede nederlag i sidste sæsons DM-finale, da midtjyderne fredag var på besøg hos Esbjerg Energy i landets bedste ishockeyrække.

Slaget på isen mellem sidste sæsons to finalister endte med en 3-1-sejr til mestrene fra Esbjerg.

Canadiske Brock Nixon afgjorde affæren i begyndelsen af tredje periode, da han gjorde det til 2-1. I kampens sidste sekunder øgede Esbjergs Tyler Fiddler til slutresultatet.

Daniel Nielsen gav ellers herningenserne håb om point i begyndelsen af tredje periode, da han udlignede til 1-1.

Værterne fra Esbjerg var i front det meste af kampen efter en tidlig scoring fra Phillip Bruggisser.

Modsat sidste sæson befinder både Esbjerg og Herning sig i øjeblikket i bunden af Metal Ligaen. Med fredagens sejr rykker Esbjerg op på syvendepladsen lige foran Herning.