Erstatning til højhus-naboer

Bygherre skal betale 200.000 kroner for værditab.

Bygherren bag de højeste huse i Ikast skal nu betale 200.000 kroner i erstatning til en af naboerne.

Tvilling-Huset består af to otte etagers bygninger, og de kaster så lange skygger, at Vestre Landsret har tilkendt naboen 200.000 kroner i erstatning for værditabet. Dermed har landsretten stadfæset en dom fra byretten i Herning.

Højhusene blev opført fra 2004-2007 tæt på et villakvarter, der efter kommunens plan kun måtte rumme bygninger i to en halv etage. Men da det lokale varmeværk blev flyttet, vedtog byrådet en lokalplan, der tillod otte etager eller maksimalt 26 meter.