Erstatning for druknede kvier

Kvægforsikring betyder, at uheldig landmand undgår ekstra-regning.

280510_Druknede001.jpg

Der er erstatning på vej til den landmand, der den 17. maj mistede 25 kvier.

Kreaturerne brød ud af deres indhegning og druknede i Nissum Fjord. Nu oplyser forsikringsselskabet  Topdanmark, at landmanden får erstatning for de døde dyr og desuden slipper for at betale regningen for den store redningsaktion. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Det er en såkaldt kvægforsikring, der dækker landmandens tab. Forsikringen gælder dyr, der er ældre end seks måneder.

- Den pågældende landmand fik erstattet sine tab, men en nabo, som måske ikke havde de samme forsikringer, ville formentlig have fået en regning på over 100.000 kroner, siger agronom Svend-Anker Worm fra Topdanmark til dagbladet.