Erstatning for dødsulykke

For fire år siden døde chauffør Carsten Jensen af forgiftning, da han skulle hente kemikalier ved en minkfodercentral i Holstebro. I dag fik hans enke en erstatning på 1,5 millioner kroner.

Minkfodercentral.jpg

Retten i Holstebro har i dag afgjort, at tre virksomheder tilsammen skal betale 1,5 millioner kroner i erstatning, for en dødsulykke på minkfodercentralen i Holstebro.

16. september 2009 skulle chauffør Carsten Jensen hente kemikalier ved fodercentralen. Men da han pumpede kemikalierne op i sin tank, skete der en farlig sammenblanding, som kostede ham livet.

I dag afgjorde retten så, at både vognmandsfirmaet Marius Pedersen, minkfodercentralen og Kommunekemi er ansvarlige for ulykken. Minkfodercentralen bærer dog det største ansvar, da den var de eneste der vidste, hvilke væsker der skulle hentes. Derfor skal den betale halvdelen af bøden. Det skriver Fagbladet 3F.

Enke: En lettelse

I marts 2012 blev Holstebro Minkfodercentral idømt en bøde på 100.000 kroner, mens chaufførens vognmand, Marius Pedersen, blev idømt en bøde på 80.000. De blev begge dømt for overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne.

Efter afgørelsen i 2012 blev kommunekemi også inddraget i sagen. Enken valgte at kræve erstatning af alle tre firmaer, og det har hun nu fået.

- Det er en lettelse nu at få en afslutning. Det handler om principper, siger Britt Flodgaard Thomassen til Fagbladet 3F.