(Opdateret) 66-årig mand fundet død

Politiet vil gerne have hjælp til at finde 66-årige Erik Andersen fra Ulfborg, der fortsat er forsvundet.

Erik Andersen efterlyst

OPDATERING (Søndag d. 23. april klokken 15:56):

Erik Andersen er blevet fundet død. Der er ikke tale om en forbrydelse, og familien er underrettet.

Hele natten har Midt- og Vestjyllands Politi forgæves forsøgt at finde 66-årige Erik Andersen, der har været forsvundet siden lørdag over middag.

Han forlod sin bopæl på Harbogade i Ulfborg omkring kl. 13 i nedtrykt sindstilstand. Politiet har ledt efter ham med hunde, også de steder, hvor hans familie tror, han kunne være. Men han er stadig ikke fundet.

- Vi ved ikke, hvor Erik er kørt hen, men han kan have søgt mod skov eller plantager i området. Han har tidligere boet i Hjørring og Frederikshavn, hvorfor vi ikke kan afvise, at han kan have søgt til disse områder, siger Anders Olesen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Erik Andersen er 180-185 cm høj, almindelig af bygning og har gråt skæg og briller. Han er formentlig iført grålig trøje, mørk jakke med logo af gravhund samt blå jeans og er iført træsko.

Den 66-årige mand er kørende i kobberfarvet Suzuki SX4 årgang 2014 med registreringsnr. AM42208.

Politiet vil meget gerne have hjælp til at finde Erik Andersen. Finder man ham eller bilen kan politiet kontaktes på tlf. 114.

Erik Andersen har forladt sin bopæl i Ulfborg i sin Suzuki SX4, der ligner den på billedet.
Erik Andersen har forladt sin bopæl i Ulfborg i sin Suzuki SX4, der ligner den på billedet.