Erhvervsfolk rejser penge til VHK

En gruppe erhvervsfolk fra Viborg og omegn vil samle 6 millioner ind til en ny start til byens kriseramte håndboldklub VHK.

130527PeterCassoe.jpg

Erhvervsfolk fra Viborg og omegn er gået i gang med at forsøge at finde penge, der skal være grobund for en ny start til VHK. Onsdag afholdt erhvervsfolkene et indledende møde, hvor planen om at samle minimum seks millioner kroner til klubbens egenkapital blev fremlagt, det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Det er den tidligere købmand Karl Ejner Frost, Mogens Kristensen fra Peugot i Viborg og den tidligere VHK-direktør Peter Cassøe, der står bag initiativet.

På mødet blev der givet tilsagn om de første to millioner kroner i aktiekapital fra Brøndum Holding, det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Lykkes det at indsamle de seks millioner i løbet af april måned, skal man bagefter finde ud af, om klubben skal drives videre i et helt nyt selskab ikke børsnoteret selskab, eller om VHK skal tages af børsen.