Erfaren direktør til Hedeselskabet

Lars Johansson er ny administrerende direktør og koncernchef for Hedeselskabet fra september. (foto: pressefoto).

lars_presse_highres1.jpg

Det er en erfaren herre, som sætter sig i direktørstolen hos Hedeselskabet i Viborg per 1. september.

50-årige Lars Johansson har blandt andet været administrerende direktør for IT-virksomheden Atea Danmark, været administrerende direktør i SAS Ground Services og koncerndirektør i Systematic.

 - Med Lars Johansson har Hedeselskabet fået en fagligt meget dygtig koncernchef som efterfølger for Ove Kloch. Lars er som type en udadvendt, positiv, energisk og beslutsom person med en uddelegerende og involverende ledelsesstil, som passer rigtig godt ind i vores koncern, siger bestyrelsesformand Frants Bernstorff-Gyldensteen i en pressemeddelelse.

Ove Kloch forlader posten som direktør efter 16 år i Hedeselskabet.

Selskabet har omkring 1500 medarbejdere.